Engelsholm.dk

I et tæt samarbejde med Elizabeth Møller Christensen lavede jeg i 2014 Engelsholm Højskoles hjemmeside.

Siden er bygget i WordPress med Ultimatum Theme framework. Med disse værktøjer har jeg bygget siden op fra grunden.

Siden indeholder mange funktioner, der gør det let for skolens ansatte at opdatere siden med billeder, arrangementer, blogindlæg, skemaer osv. Den er oversat til Engelsk via WPML så både dansk- og engelsksprogede elever kan bruge siden.

Det originale logo, som set i skærmbillederne herunder, blev lavet i samarbejde med Steffen Nielsen. Engelsholm har dog senere valgt et andet logo. I forbindelse hermed blev der også skiftet skrifttype og farver. Den nuværende side ligger derfor et godt stykke fra den originale side, som kan ses på billederne herunder.

Siden skal kommunikere store mængder information, hvorfor vi brugte lang tid på at udvikle et design, der er let at navigere i. Brugeren skal hurtigt kunne finde de ønskede oplysninger og samtidigt blive præsenteret for aktuelle oplysninger som kommende koncerter, udstillinger, nye lærere eller lignende.

 

Date: marts 2014
Skills: Webdesign