Ludvig Renbo Olsen | Portfolio

  • da

Menu

Filter

Social

Anmeldelse: Man’s Search for Meaning af Viktor E. Frankl

Man's search for meaning

Under min vandretur i Spanien på Camino Francés havde jeg medbragt en meget passende bog, nemlig Viktor E. Frankls bog: Man’s Search for Meaning.

Viktor E. Frankl(1905-1997) var professor i neurologi og psykiatri. Derudover var han jøde. En kombination der betød, at han som fange i 4 forskellige koncentrationslejre under Anden Verdenskrig fik mulighed for at observere både sine medfangers og sin egen udvikling/afvikling under de store lidelser. En nysgerrighed, der holdte ham i live, mens andre gav op, når livet føltes meningsløst.

Man’s Search for Meaning er delt op i 2 dele. Den første er beretningen om tiden i koncentrationslejrene, mens den anden er en introduktion til Frankls Logoterapi. En terapi, der har det formål at få patienten til at indse, at der er mening i patientens liv. For med mening kan et menneske udstå selv de frygteligste eksterne påvirkninger.

1. del – Oplevelserne i koncentrationslejrene

“I shall never forget how I was roused one night by the groans of a fellow prisoner, who threw himself about in his sleep, obviously having a horrible nightmare. Since I had always been especially sorry for people who suffered from fearful dreams or deliria, I wanted to wake the poor man. Suddenly I drew back the hand which was ready to shake him, frightened at the thing I was about to do. At that moment I became intensely conscious of the fact that no dream, no matter how horrible, could be as bad as the reality of the camp which surrounded us, and to which I was about to recall him.” – Viktor Frankl, Man’s Search for Meaning.

Viktor Frankl fortæller gennem små, kraftfulde historier om livet i koncentrationslejrene. Han bruger disse historier til at underbygge sine teorier om mennesket. F.eks. beskriver han, hvordan han i et glimt havde forestillet sig sin kone, som i øvrigt var død på det tidspunkt, og hvordan han havde mærket lykken ved den kærlighed, de havde delt. Han opdagede, at kærlighed ikke kræver en fysisk tilstedeværelse, men at tankerne om hende var nok til at gøre ham lykkelig i et øjeblik. Et øjeblik, hvor den eksterne rædsel ikke fik lov at gøre ham fortræd.

Han fortæller om, hvordan overlevelse blev det eneste fokus for mange af fangerne. Hvordan man måtte spille et spil for at sikre sig venskab med de rigtige mennesker, selvom det nogle gange gik udover medfanger. Hvordan det dog samtidigt var de, der delte sit brød med de dårligere stillede, der overlevede længst, da de beholdte værdigheden. Oftest var det nemlig de, der indså, at de havde mistet menneskeligheden, der brød først sammen. For hvad er meningen med et liv, hvor det kun er overlevelse, der tæller? Et liv uden kærlighed, venskab eller kultur. Her mener Frankl, at man må finde mening i lidelsen selv:

“If there is a meaning in life at all, then there must be a meaning in suffering. Suffering is an ineradicable part of life, even as fate and death. Without suffering and death human life cannot be complete.” – Viktor Frankl, Man’s Search for Meaning.

“What was really needed was a fundamental change in our attitude toward life. We had to learn ourselves, and furthermore, we had to teach the despairing men, that it did not really matter what we expected from life, but rather what life expected from us.” – Viktor Frankl, Man’s Search for Meaning.

Essensen er altså, at vi ikke skal lede efter ét eksternt svar på meningen med livet, men selv svare på det ved at handle rigtigt i nuet. Der er ikke én general mening med livet men skiftende meninger i skiftende situationer. “Livet” er noget meget konkret, og der er derfor konkrete svar på de konkrete problemstillinger, vi møder.

“Ultimately, man should not ask what the meaning of his life is, but rather he must recognize that it is he who is asked.” – Viktor Frankl, Man’s Search for Meaning.

 

2. del – Logoterapi

Ifølge Frankl er menneskets primære drivkraft søgen efter mening. En unik mening, som kun personen selv kan og må opfylde. Uden noget at leve for, mister vi motivationen til at leve. I nogle tilfælde kan overlevelsen være målet i sig selv, men selv i disse situationer bygger det ofte på en tanke om noget, vi gerne vil opnå i fremtiden, som ingen kan gøre for os. Som bogen ofte citerer Nietzsche for: “He who has a why to live for can bear almost any how.

Derfor er logoterapiens primære formål altså at hjælpe patienten med at finde mening i sit liv. Der må endda gerne skabes spændinger/stress i patientens liv, da det i følge Frankl er vigtigere med et mål at stræbe efter end en fuldstændig balanceret, spændingsløs tilstand.

Der pointeres også, at selvom individet selv er ansvarlig for at opfylde den potentielle mening med individets liv, skal denne mening findes ude i den eksterne verden og ikke inde i menneskets egen psyke:

“The more one forgets himself – by giving himself to a cause to serve or another person to love – the more human he is and the more he actualizes himself. What is called self-actualization is not an attainable aim at all, for the simple reason that the more one would strive for it, the more he would miss it. In other words, self-actualization is possible only as a side-effect of self-transcendence.” – Viktor Frankl, Man’s Search for Meaning.

Frankl tager også afstand fra den moderne tanke om, at menneskets højeste mål er at være glad konstant. Han mener ikke, at lidelse er nødvendigt for at finde mening i livet, og han gør det meget klart, at hvis man kan fjerne lidelsen vil det være det meningsfulde at gøre, men når man oplever en uundgåelig lidelse, er det bedre at møde den med stolthed end at være pinligt berørt over at føle smerte.

Han citerer bl.a. professor Edith Weisskopf-Joelson for at have skrevet følgende: “our current mental-hygiene philosophy stresses the idea that people ought to be happy, that unhappiness is a symptom of maladjustment. Such a value system might be responsible for the fact that the burden of unavoidable unhappiness is increased by unhappiness about being unhappy.” og (Logotherapy) may help counteract certain unhealthy trends in the present-day culture of the United States, where the incurable sufferer is given very little opportunity to be proud of his suffering and to consider it ennobling rather than degrading (so that) he is not only unhappy, but also ashamed of being unhappy.”

Herefter beskriver han mange af sine vigtige teorier, som jeg synes, du skal læse om i bogen. Begreber som Hyperintention og Paradoxal Intervention (omvendt psykologi) kan forklare, og anvendes i, mange af livets områder.

Selvom bogen giver et indblik i koncentrationslejrenes forhold og den menneskelige psyke, er det nok rigtigt, hvad Viktor Frankl citerer sine overlevende medfanger for: “No explanations are needed for those who have been inside, and the others will understand neither how we felt then nor how we feel now.” Viktor Frankl giver os dog muligheden for at lære af de rædsler, som ufatteligt mange mennesker måtte gennemgå.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*